Dag 8
Puha... lang dag på cyklen i går ...
Planen var at jeg skulle rundt og se på cykelbutikker, så jeg steg op på Martins lånecykels pilhamrende skæve pedaler og jollede derudad.
På vejen stødte jeg på en lille prydhave af mystiske tøjdyr. Martin siger at den har set sådan ud i mange år. Som om et barn midt i en leg blev for gammel til at lege med tingene og forlod stedet sådan - for evigt. Bilkirkegård med stilleben.
Jeg jollede videre på det raslende vidunder og så et par cykelforretninger. Æhm... det var i pladsen værd at fotografere de forretninger. De lignede de hjemlige indvandrer-cykelforretninger på Nørrebro til forveksling. Smækfyldte med gamle rustne vrag i blandet lidt nye cykler. Dog med to-tre forskelle. Cykelsmedene er flippede hipstere med tyrering i næsen og 50% af cyklerne er fixies.
Således desillusioneret, kørte jeg ind på Manhattan (der skal krydses en ret stor bro, Williamsburg Bridge) og efter at have købt underbukser i H&M spiste jeg frokost med Martin Bryant Park (nær Madison og 40th, for dem der er lokalkendte).
Med nyoptankede energireserver, besluttede jeg at jeg manglede et lille kamera, til når det store kamera var lidt for kluntet at rende rundt med. Gik derfor i B&H, alle kameraentusiasters absolutte paradis på 9th Avenue. Foto i 3 etager, kun jødisk personale og priser der er ubegribeligt lave. Besluttede mig for et lækkert lille Sony til små $160 (850 kr). Lignende kamera i DK, koster ca. det dobbelte. Forrygende!
Tog straks nogle billeder og frydede mig ganske så eftertrykkeligt.
Overvejede at fortsætte succesen med en ny macbook pro med en besparelse på 2400 kr ift DK, men blev lidt fornæret... desuden ringede Heidi og vi aftalte at mødes nær hendes arbejde mhp. at købe lidt picnic-agtigt og tage ind og se philharmonikerne i Central Park.
Det synes jeg ikke umiddelbart var nogen dum idé ... men det gik ligesom koks i det. Martin blev nødt til at arbejde lidt mere, så Heidi og jeg hjulede til Central Park, hvor vi skulle mødes med Janet. Der skete bare det, at Janet, der skulle står for picnickurven ikke var så skarp til at købe ind, så jeg blev efterladt som cykelpasser i udkanten af Central Park, mens Heidi, gik ind og reddede veninden i den deli hun nu sad fast i.
Som bekendt er intet så skidt at det ikke er godt for noget. Der var masser af gode portrætter at tage og jeg hev telelinsen frem og gik på rov ved parkens indgang.
Det var ved at tusse til og jeg måtte sætte blænden helt op og vælge høj ISO for både at få rimelige lukketider og lys nok på chippen - men jeg fangede et par ok billeder, synes jeg.
Jeg var dybt fascineret af denne kvinde, der uden på noget tidspunkt at kigge sig omkring krydsede pladsen. Magen til koncentration (og spaderedragt) skal man vist lede længe efter.
Den her lille pige løb uden stop rundt om sine forældre non-stop i de ca. 20 minutter jeg sad og fotograferede. Desværre var det et særligt mørkt område, så billederne blev lidt slørede.
Så blev mor lige lidt træt af al den energi ...
De her to kvinder komplimenterer hinanden så smukt. I forgrunden en lille uskøn, men tænksom fe skygget af selveste døden in persona. Et newyork'sk memento mori.
Efterhånden dukkede Heidi og Janet op med blåbær, druer, kiks, fire slags vidunderlig ost, two-bite brownies, hvidvin etc, osv ... Vi begav os på en ørkesløs vandring i gennem parken op til Great Lawn. Efterhånden som vi kom tættere på gik det op for os at omkring 100.000 andre havde fået samme idé (vitterligt 100.000!). Vi fik en plads under træerne uden udsigt til scenen, men hvor man hvis vinden stod rigtigt kunne høre lidt af musikken ;)
Telefonlinierne var helt udtamponerede - og det tog det meste af koncerten at finde Martin. Da han ankom beklagede vi, at man hverken kunne se eller høre musikken og han replicerede sarkastisk, at til gengæld var pladsen under trædækket perfekt til det senere fyrværkeri ... Det var så der skellet mellem danskere og de to canadiere (Heidi og Janet er begge fra Nova Scotia) blev meget tydeligt. Vi måtte lige forklare det sjove i bemærkningen en gang mere ... uden de dog fandt den sjov af den grund.
Efter at have trøstespist den vidunderlige lille picnic-kurv, skulle vi så hjem i gennem NY's mørke gader. Der var i mellemtid kommet den mest suveræne cykelsti på Broadway og over Times Square. Snyd ikke jer selv for den oplevelse, hvis i cykler i NY.
Således vendte en træt NY-cyklist hjem efter 12 timer i de skæve pedaler ... Tour de France-ryttere gå hjem og læg jer.
