Sidder her på Dag 10 (torsdag) og er godt kogt ud i varmen. Har vadet byen tynd iklædt de store grimme spendérbukser idag... men først lidt om dag 9.
Dag 9
Indrømmet jeg er ved at være en træt turist. Det var jeg også igår ... selvom jeg egentlig ikke sov så længe, kom jeg først ud af døren ved halv tre-tiden. Supersløvt, thi jeg havde mangt en sag at forrette.
Jeg besluttede at mine cykeldage var ovre i NY. Nu skulle ned i undergrunden for ikke at lade et transportmiddel være uprøvet.
Min tur til subway'en gik gennem W-burg, hvor jeg skød lidt billeder. Jeg kunne mærke at fotografiet ikke havde min store interesse den dag. Så jeg skød kun to-tre stykker i W-burg.
Denne balancekunstner med pensel fortjente lidt plads.
Subway ligner sig selv. Som alting herovre. Solidt rustent jern. Selvom alting ser forfaldent ud har man en klippefast forestilling om at det kan holde for evigt. Ved ikke hvorfor. Kan godt lide billedet af den læsende fyr på den nedslidte baggrund. Der var en umiskendelig lokumsagtig fred over sceneriet.
Tog fra Marcy Ave st til Chambers nær City Hall, hvorfra jeg gik op til 18th st og Broadway, hvor jeg vidste Paragon Sports lå. Jeg prøvede 4-5 vandrestøvler indtil jeg blev træt af den stressede ekspedient. Martin havde ringet i mellemtiden og synes at vi skulle i russisk-tyrkisk bad i East Village.
På vejen stødte jeg på disse to gadekunstnere. Først en lille hommage til Batida's Grande Finale (et teaterstykke som Tobias spiller med i).
Og dernæst denne meget pågående herre med et dyr på hovedet. Jeg var nu mere interesseret i at tage billeder af hans udtrådte bedre(?) halvdel der hang i baggrunden med en cigaret i flaben og kiggede overbærende på de håbløse fotograferende turister. Desværre fik jeg ingen gode billeder af hende.
Drønfair ... Jeg hankede påny op i mig selv og vi tullede til badet.
Jeg er lidt ked af at jeg ikke kan vise jer billeder derindefra. Der var den mest fascinerende smældfede ortodokse jøde ... Slangekrøller, lændeklæde og behåret mave-mave-mave i en sauna, der hælder en spand iskold vand ned over sig. Smukt.
Badet består i sin enkelthed af tre saunaer, et dampbad og en ispool. Dertil kommer selvfølgelig almindelige brusere. Mod ekstrabetaling kan man få muddermaske, blive pisket med birkegrene (det er såmænd ikke så unormalt) eller få forskellige slags (lødig) massage.
Dertil kommer folkloren. Jeg er den eneste turist (tror jeg). Dette er et working class russisk bad og hvert enkelt hjørne af NY er repræsenteret. Selv kvinder er tilladt ...
Saunaernes hjørnesten er den russiske med et stort kar frisk koldt vandt og ellers er rummet træklædt som vi kender det fra svømmehallerne. Der stod spande med med hvilke man kunne overhælde sig selv. Martin og jeg var i badet i ca. 1 time... Vi prøvede de forskellige saunaer... men i den russiske sad en gut ... fra vi kom til vi gik og overhældte sig selv hvert minut. Grüss Gott! Det normale sind er en kringlet størrelse.
De to øvrige saunaer var en våd sauna og en tør (klassisk) sauna. Et fedt, hvis du spørger mig.
Dampbadet rummede en umiskendelig New York-oplevelse. Dampen var tyk - som meget meget tyk tykmælk eller lidt tykkere end som så. Kort sagt, man kunne knap se en hånd for sig. Martin og jeg satte os nær den hvæsende dampdispenser, hvori mere seriøse dampbadsfans fra tid til hældte et par dråber medbragt eukalyptus-olie.
Hvæseren stoppede imidlertig - og ud af tågerne tonede slangekrøllede manderøster i øm trestemmig religiøs sang ... Martin kiggede på mig med svømmende øjneog erklærede sin afgrundsdybe kærlighed til New York - og jeg må indrømme, den slags oplever man nu ikke i mange saunaer i Danmark.
Med en stadig oprømt Martin i førertrøjen finder vi et sundt sted at spise og mødes med Heidi.
Således fyldt op med grønt, danskvand og velbehag ... triller vi hjem på matriklen, hvor jeg præparerer næste dags indkøb og Martin foretager småreparation på cyklerne med en familiefaderlig mine.
