onsdag den 8. juli 2009

Dag 2 ... eller hvor blev dag 1 af?

Dag 1:

Manner manner manner ...

Så landede jeg i går i JFK efter en på papiret ganske kort tur over Island til NY. Selve flyveturene var begivenhedsløse, bortset fra den store glæde ved de medbragte frokostboller (ad modum Koefoed) - og et ømt gensyn med Bruce Willis i det tiltagende udvandede Die Hard-koncept. Keflavik udmærker sig i øvrigt ved at være den i særklasse kedeligste lufthavn jeg endnu har set.

Anyways ... tog en taxa til Kent Ave i Williamsburg, Brooklyn og efter lidt venten ved hoveddøren ankom Martin og Heidi og ville gerne have mig med op i lejligheden. I ventetiden slog det mig, at der var cykler og cykelstier overalt. Martin sir, at NY har ansat en dansk arkitekt til at lave cykelstier herovre. Cool... Også for taxaerne, der nu har et godt sted at køre ind til siden i sædvanlig kamikazestil.



M&H bor i en lækker hvidmalet stor 1-2 værelses-sag, med tagterrasse og et imponerende fletværk Gilliam'sk inspirerede rørkonstruktioner under de høje lofter. Gider faktisk ikke beskrive det, så der er lidt billeder.

Straks efter ankomsten sad vi med en nyopknappet mexicansk øl med en udsigt to die for (nedad East River ind mod Manhattan) og nød de sidste stråler fra solen. Lars Mars og en tysk gut der hed Paddy(?) kom forbi med kød - og der blev grillet til vi var helt gasblå i hovedet.

Efter chorizo-pølser, bøffer og nye pølser hvis identitet ikke lod sig bestemme i mørket, var der majskolber ... og en blændende kartoffel-sennep-estragon-salat... Vi kastede vrag på de stakkels glemte bagekartofler - og gik direkte i i desserten bestående af brombærcrumble af lige dele smør og bær ... dertil store fede friske blåbær og melon ...

Lige omkring dessert-tidspunktet blev flere af de spisende (mig selv inkl.) nødt til lige at ligge vandret for at sikre den fortsatte spiseevne. Det skulle vise sig at blive fatalt for min fortsatte deltagelse. Jeg måtte strække våben omkring kl 5 dansk tid og krybe til min sovehems.

Dag 2:
Jeg stod op og klatrede ned fra hemsen. Heidi var på vej på arbejde og Martin var i bad. Stod og gloede apatisk temmelig lang tid i køkkenet, til jeg fandt på at lave kaffe. Sagde farvel til arbejds-Heidi og spiste med Martin hans hjemmebagte rugbrød med gouda og bærmarmelade ... drak dejlig stærk tahitiansk kaffe.

Martin viste mig nogle kort og vi snakkede lidt planer for ugen ... der i korte træk indeholder:
- noget med cykler
- færgetur på på floden med koncert
- drinks med drengene (Nick, Matt, Dave osv.)
- Mere med cykler
- Besøg hos venner i New Jersey
- Noget rave-noget på et kunstmuseum i Queens

Om lidt futter jeg ud og cykler på Manhattan - og i aften skal vi på sejltur med indlagt koncert med mennesker og bands som Martin kender.

Har fået en tlf herovre: (+1) 202-905-7358. Den har jeg på mig konstant, mens iTelefonen nok bliver hjemme i lejligheden, når jeg er ude at føjte.

Pas på jer, kys kys!

C

Ingen kommentarer:

Send en kommentar