fredag den 10. juli 2009

Fotos fra Williamsburg

Dag 4
Denne entry bliver noget fototung - så er det sagt ...

Jeg havde en rolig morgen, hvor jeg drømte en del af formiddagen væk på min hems. Så pakkede jeg en lille rød rygsæk med danskvand og kamera og tog på apostlenes heste på fotosafari. Jeg arbejder stadig med at turde fotografere folk lige op i ansigtet og kan egentlig bedst lide det udtryk, der kommer frem, når de ikke ved de bliver fotograferet.

Det resulterede i tre mere eller mindre vellykkede serier. Den første er bare tre billeder alle skudt fra hoften eller meget hurtigt mens jeg gik forbi. Teknikken er næsten umulig og de fleste af billederne var lige til at kassere. Desuden skal de som regel beskæres ret hårdt for at få en nogenlunde komposition.

De tre jeg faldt for var:
En lille piges omsorg for sin dukke. Desværre utydeligt og kikset beskåret, men hendes udtryk kunne jeg ikke stå for.


Det andet er af en mand, som jeg simpelthen ikke kunne regne ud hvad lavede. Han stod og rodede længe med en lang stang og om halsen har han et gammelt video kamera...


Det sidste er præget af at jeg have glemt at jeg fotograferede med 1600 ISO igår. Så det er meget kornet. En del knægte løb rundt om den ødelagte brandhane. Knægten på billedet falder pludselig ret voldsomt og har lige sat sig op for at se på sit knæ.


Næste serie var street art eller noget der ligner. Det taler for sig selv:





Midt på min vandretur satte jeg mig i McCarren park. Mange lå og sov i græsset - både unge mennesker og hærdede vagabonder.

Ham her sad lige udenfor parken. Han sad og sov en udmattet søvn, mens han emmede af tristhed.
Den næste mand var også helt væk. Han lignede ikke en hjemløs trods de udtrådte mokkasiner.

Den unge fyr her med hovedet på skateboardet sov ikke, men han var så fordybet i at berette om sin valfarten på skateboardet i telefonen, at han helt glemte hvor han var og lidt distræt nussede sig selv med venstre hånd på overkroppen og nedenfor bæltetstedet. Meget underholdende syn.

Den næste mindede mig bare om Tom Waits
Mange tager sig en slapper i deres bil. Ufattelig mange biler man passerer er ikke tomme, men i dem sidder en person og sover for åbent vindue.

På hjemturen kom jeg gennem lille Warsawa hvor jeg shoppede en hel del kilo frugt for småpenge og det sidste billede viser mig lige nu, mens jeg sidder og skriver dette på Martins terrasse.

Kan i hygge jer!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar