Long Beach

Nå jah... Jeg glemte at sige at udover mine myggestik lykkedes det mig at blive solskoldet på en 5x20 cm lang stribe på højre side af overkroppen. Synes ellers jeg var så grundig med den solcreme ... suk...

Dag 6

Efter byturen vågnede jeg op fuldt påklædt på sofaen... med en belagt tunge af sprukkent sålelæder og en smag som indersiden af et baggårdsgarveri. Morgener som disse er det svært at tro at man nogensinde bliver normal igen. Heldigvis hjælper det at se ens venner lider mere end en selv.

Martin og jeg blev vækket af Heidi, der ringede for at spørge om vi kom ud til Long Beach. Efter to hurtige brusebade vaklede i vi ned i en taxa, der kørte os til Penn Station og derfra var der en time i tog til Long Beach. Jeg forundres konstant over stedet her... til min store overraskelse hed første stop "Jamaica". Hvad sker der for de amerikanere? Find dog på jeres egne navne... freaks...

Toget er proppet, men jeg får da læste det sidste af Bjarne Reuters punktvist hyleskægge "Den iranske gartner" og pludselig ankommer vi til en anden planet.

Det her er sommerlandet. En time udenfor New York city ligger det vildeste sommerferieparadis, med lange hvide strande, ret store bølger, strandbarer og relativt billige huse til leje.

I en taxa kører vi med en jazz-musiker der ofte har spillet i Danmark og efter en ret interessant samtale om den gamle by i Århus - møder vi Heidi ved en deli. Vi køber to tiltrængte sandwiches, da ingen af os var i stand til at spise hjemmefra og begiver os på stranden.

Heidi har boet hos 5 sygeplejersker, (hvor nurse Janet er den ene), der har lejet et hus i Long Beach for sommeren. Vi ankommer på stranden, hilser pænt, men er nu ikke specielt selskabelige... Vi spiser, hopper i vandet og falder i en dyb søvn.

Stranden og vandet er forrygende. Det blæser lidt, så det er ikke for varmt og når kropstemperaturen lige tikker over hopper vi i vandet og springer rundt som tosser i de store bølger.

Efter 6-7 timer ved stranden samler vi pakkenelliker og sydfrugter sammen og begiver os hjem. Vi lejer et par film og jeg snupper endnu en serie fotos fra opgangen... Hyggelig dag, trods den barske start.

Har nu fundet min frisør i W-burg og begiver mig ned til den lille polske dame på Bedford Ave, der efter sigende klipper godt. Altså damen.